Fredag 1. april 2022
Så kom Siesta i vandet efter nogle hektiske uger og weekender med bundmaling, slibning og polering. 4 lag barrier coat og 5 lag copper coat blev det til.
Der er lagt holding tank i samt nyt toilet.
Vi har forsøgt at lave et nyt bord til salonen og skiftet bordsøjler, da det gamle ikke kunne lægges ned. Så nu har vi verdens grimmeste bord. Men det fikser vi på et tidspunkt 🙂
Siesta har fået nye instrumenter, og endelig fik vi også lavet et cover til styrepult og rat.
Så det var dejligt at se hende på lastbilen på vej til Hadsund.
