Sæsonen 2023

marts 28, 2025 0 Af admin

Vi fik båden tidligt i vandet – 24. marts 2023 – og sejlede som sædvanligt lidt frem og tilbage mellem Hadsund og Øster Hurup og ind i fjorden.

Sommeferien gik til Limfjorden.

Vi sejlede en maratontur fra Øster Hurup til Amtoft, hvor vi skulle mødes med Line, Kasper og pigerne. Jeg husker ikke helt, hvor lang tid, det tog, men nok i omegnen af 16 timer – og der var regnvejr en del af tiden. Vi sejlede med cockpit-teltet oppe, da vi ellers ville have været gennemblødte.

Turen gik fra Amtoft til Nykøbing Mors. Derefter sejlede vi til Harre Vig, hvor vi lå for anker. Og fik sommerens bedste vejr – 1 dag – med solskin og ingen blæst. Der stegt pølser over bål på shelterpladsen. SUP’erne blev sat i vandet, og vi fik også svømmet lidt.

Derefter gik turen til Lemvig og Glyngøre, hvor vi blev nogle dage. Efter Glyngøre lå vi for anker en enkelt nat i Bådsgård Vig, inden vi sejlede til Skive. Efter et par dage i Skive vendte vi snuden hjem til Øster Hurup. Kort efter afgang fra Skive, blev kom vi ind i en tordenstorm. Vi nåede lige at få sejlene ned, inden den ramte os. Det blæste en hel del på vejen hjem. Det var noget af en udfordring, da vi skulle gennem Aggersundbroen p.g.a. stærk strøm og ikke mindst en tysk båd, som blev ved med at ligge i vejen uden at ville sejle først igennem broen.

Vi overvejede at lægge ind til Gjøl, men sejlede forbi. Overvejede at ligge ind til Aalborg, men sejlede også forbi. Det værste stykke var fra Hals Barre til Øster Hurup, da vi havde kraftig modvind og turen tog dobbelt så lang tid, som normalt. Vi ankom til Øster Hurup omkring kl. 21 (tror jeg den var) og godt trætte!